Rendyrket smerte. Det var de næste 35.000 fans i Arena Lviv vidne til, da Michael Krohn-Dehli i torsdagens kamp mellem Sevilla og Shakhtar Donetsk pludselig faldt til jorden. TV-seerne hjemme i stuerne kunne på de langsomme gengivelser se, hvordan danskerens knæskal med ét forlod sin vanlige plads og gled op mod lårbenet. Med eftertrykkelig og lydløse smertensskrig fra Michael Krohn-Dehli til følge.
Situationen, der nok kun kan beskrives som et solouheld, var i sig selv ganske ufarlig, men alligevel blev den 32-årige landsholdspiller liggende på jorden og måtte tilses af læger, inden han blev båret fra banen.




























