Gunnar Lind skal til konfirmationsfest Kristi Himmelfartsdag, men han har bedt om, at tv’er bliver tændt, så han mellem sangene og talerne kan snige sig til at følge lidt med i, hvordan det går i Parken. AGF’s første pokalfinale, mod FC København, siden 1996 optager ham meget og betyder meget for ham.
Måske havde Gunnar Lind ikke en absolut hovedrolle i 1996-finalen, da Brøndby blev slået 2-0 på scoringer af Peter Degn og Stig Tøfting, men manden med et kæmpestort AGF-hjerte var den store helt i semifinalen, der blev afviklet over to kampe.




























