EU vil blande sig i professionel fodbold

Lyt til artiklen

Professionelle fodboldklubber skal mindst have otte spillere fra egen avl i deres trupper, spillerne skal frit kunne tage hjem til en landskamp, og der skal indføres mere ligestilling og luges ud i racismen. Europaparlamentet vedtager torsdag en omfattende rapport om professionel fodbolds fremtid i Europa, som indeholder forslag til ny lovgivning og forbedring af de eksisterende regler udenfor banen.

Europæisk tomrum
Parlamentarikerne håber, at deres anbefalinger vil blive samlet op af EU-kommissionen, som senere på året vil komme med forslag til nye retningslinjer inden for sport og i særdeleshed fodbold.

»Grunden til, at parlamentet overhovedet kigger på fodbold nu, er, at vi har en interesse i, at det ikke bliver domstolene, der afgør tilstandene i professionel fodbold. I øjeblikket er der et tomrum mellem EF-retten og fodboldverdenen«, siger socialdemokraten Ole Christensen.

Han understreger, at både det europæiske fodboldforbund, UEFA, og spillernes egen organisation, FIFPro, bakker op om parlamentarikernes bestræbelser.

I dag har EU ingen formelle beføjelser inden for sport og fodbold. Men når det for eksempel drejer sig om forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i en fodboldklub, om diskrimination og om sikkerhed på stadion, så gælder EU-lovene også.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her