Morten Olsen har fået noget at gruble over og det gjorde landstræneren i går formiddag i Vedbæk: Skal Søren Larsen med fra start mod Grækenland på lørdag aften i Parken, eller skal spilleren, der laver mål på samlebånd på landsholdet og på klubholdet i Schalke 04, såvel i Bundesligaen som i Champions League, sidde på bænken som jokeren, som først skal spilles ud i anden halvleg? Det er meget sandsynligt, at landstræneren for flere uger siden egentlig bestemte sig for, at angrebs-opstillingen i kampen, der skal vindes for ellers forsvinder VM-chancen inden sidsterunde-opgørene i kvalifikationen om en uge skulle være den samme som mod Georgien. Altså med Jon Dahl Tomasson på toppen, Claus Jensen som hængende angriber og Dennis Rommedahl og Martn Jørgensen på kanterne. Træneren har noget at spekulere over Nu er Olsen tvunget til nye overvejelser, først og fremmest fordi Søren Larsen bare fortsætter og fortsætter med at score, fordi han er sprængfyldt med selvtillid og energi, og også fordi både Claus Jensen og Dennis Rommedahl plages af mindre fysiske skavanker. Søren Larsen er ikke kun en fantastisk målscorer at smide ind midt i en kamp. Han scorer også, når han er med i startopstillingen, som han har vist bl.a. i Schalke 04 s to seneste kampe, mod Milan og Eintracht Frankfurt. Det er kendsgerninger, som giver Olsen noget at spekulere over. Bankede boldene ind Da træningen i går formiddag var ved at være slut for de fleste af spillerne, bankede Søren Larsen med få sekunders mellemrum bolde ind i et tomt mål (og der var også enkelte forbiere, da trætheden begyndte at melde sig) på oplæg fra angrebstræner Peter Rasmussen. I et kvarters tid blev Søren Larsen taget under særlig behandling af Rasmussen, der sendte bolde ind til hovedstød og til afslutninger med skiftevis venstre- og højrefoden. I otte-ti minutter var Morten Olsen, der noget af tiden fik selskab af assistenttræner Keld Borddingaard, tilskuer på nært hold. Morten så på Landstræneren tog opstilling en snes meter væk ude på banen. Olsen lagde armene over kors og fulgte meget opmærksomt, hvordan Søren Larsen agerede. Så skiftede landstræneren stilling og satte hænderne på hofterne, mens han blik var stift rettet på Søren Larsen. Olsen tænkte og vurderede. Larsen plaffede løs og ærgrede sig, når han ikke ramte bolden, som han ville. Da Peter Rasmussen havde lagt op til den sidste afslutning, lagde Olsen hånden på Søren Larsens skulder. De gik sammen ned mod den anden baneende, og Olsen forklarede og instruerede ivrigt. Søren Larsen lyttede og nikkede. På dagens hold Han har en del at lære endnu, og det ved han selv alt om, men han er altså nået langt i et gyldent 2005, hvor indtil nu har scoret 26 gange i 32 kampe på klub- og landshold, og han givetvis inden længe kan smykke sig med titlen svensk mester med Djurgården, som han lavede ti mål for i 12 kampe i Allsvenskan inden klubskiftet. I Tyskland har han i løbet af kort tid markeret sig på fornem vis og efter 1-0-kampen i lørdags i Frankfurt, hvor han blev matchvinder, blev Søren Larsen i avisen Bild udpeget som Schalke 04 s bedste spiller og udtaget til Mannschaft des Tages .
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























