Efter måneders spekulation er det sikkert, at Ståle Solbakken overtager det sportslige ansvar hos Superligaens øjeblikkelige tophold FC København 1. januar, hvor Hans Backe stopper efter eget ønske. Nordmanden, som måtte stoppe sin aktive karriere i 2001, da han faldt om på FC Københavns træningsanlæg på Frederiksberg, har de seneste tre år haft stor succes i den norske klub Hamar. »Ståle Solbakken er en fagligt kompetent træner og en leder med stor pondus. Derudover har han et indgående kendskab til klubben og det betydelige pres, der følger med jobbet som cheftræner i FC København«, siger den afgående FCK-sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm i en pressemeddelelse. Mangler erfaring, men har resultater Den 37-årige nordmand, som i perioden 1992-2000 spillede 58 landskampe for Norge, bliver den yngste af de tolv cheftrænere i Superligaen og ser man bort fra den øjeblikkelige AGF-vikar Brian Steen Nielsen, er Ståle Solbakken også den mindst erfarne blandt disse. Ståle Solbakken overtog trænerjobbet i HamKam i 2002 og førte i 2003 klubben fra Hamar op i den bedste norske række, Tippeligaen. I den første sæson blandt storklubberne Rosenborg, Vålerenga og Viking Stavanger, overraskede HamKam alt og alle og sluttede umiddelbart udenfor Europa Cup-pladserne, på femtepladsen. I den netop overståede termin sluttede HamKam på tiendepladsen, men klarede først nedrykningsfrisag i sidste spillerunde i lørdags. Holmstrøm stopper Niels-Christian Holmstrøm stopper som sportsdirektør i storklubben til sommer, hvor den del af hans opgaver vil blive overtaget af den nuværende trænerassistent Carsten V. Jensen, som tiltræder i en ny stilling som sportschef. Niels-Christian Holmstrøm vil dog fortsat have tilknytning til FC København, idet han er medlem af i bestyrelsen i Parken Sport og Entertainment og efter 30. juni ligeledes skal varetage en række konsulentfunktioner for klubben. »Niels-Christian Holmstrøm har været en nøgleperson i den fantastiske udvikling, som F.C. København har gennemgået i de sidste 7-8 år«, siger bestyrelsesformand Flemming Østergard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce