Manchester United er klar til semifinalen i den engelske Liga Cup. Et ungt og reservespækket United-mandskab vandt 3-1 over Birmingham på udebane, hvilket understregede den gode form, Sir Alex Fergusons tropper er i. Kampen blev afgjort på 17 minutter i begyndelsen af anden halvleg, hvor Louis Saha nettede to gange, mens koreanske Ji-Sung Park stod for den sidste scoring. Det havde derfor kun kosmetisk betydning, da Jiri Jarosik fik reduceret med et kvarter igen. Wigan er videre I dagens anden kvartfinale i den såkaldte Carling Cup vandt Premier League-oprykkerne fra Wigan 2-0 hjemme over Bolton, hvor Henrik Pedersen måtte sidde udenfor med en skade. Jason Roberts lavede begge Wigans mål få minutter før pausen. Onsdag tager Middlesbrough imod Blackburn, mens turneringens overraskelse fra Doncaster byder mægtige Arsenal velkommen.
Manchester United og Wigan i semifinalen
Lyt til artiklen