Royal Leagues appelkomité har i dag afvist Brøndbys appel om Atiba Hutchinson, i Royal League-opgøret mod netop Brøndby. Derfor spiller F.C. København som planlagt, den anden kvartfinale ude mod Hammarby IF på torsdag klokken 20.35 i Stockholm. Den første kamp vandt Royal League mestrene fra København med 2-0. FC København har tidligere fået en mindre bøde for at have benyttet Atiba Hutchinson i kampen mod Brøndby, selv om canadieren ikke var spilleberettiget. Uenig appelkomite Brøndby meddeler på sin hjemmeside, at en uenig appelkomite med stemmerne 2-1 valgte at afvise mesterklubbens protest. FCK spillede med canadiske Atiba Hutchinson i 2-1 sejren over Brøndby i Royal League. Normalt er reglen i dansk fodbold, at kampen dernæst tabes på skrivebordet, men det sker altså ikke i Royal League-sammenhæng. Nøjes med bødestraf Royal League valgte for halvanden uge siden - samme dag som FCK spillede sin første kvartfinalekamp imod Hammarby i Parken - at offentliggøre en straf på 50.000 kroner til FCK for regelbruddet. Den sene afgørelse i sagen - to uger efter opgøret på Vestegnen - åbnede for kaotiske tilstande, hvis FCK skulle dømmes som taber af kampen. FCK ville nemlig herefter ikke længere være kvalificeret til kvartfinalen, men det ville Brøndby i stedet. Et skrivebordsnederlag på 3-0 er den normale straf til klubber, som benytter spillere uden at have papirerne i orden. Klubber vil ikke kommentere Men kaos blev altså afværget, da appellen i dag blev afvist. Både Brøndby og F.C. København afviser at kommentere sagen yderligere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager