De stod ellers så godt til hinanden. FC Midtjylland vil gerne være kontrollerende og styre spillet, mens AC Horsens satser på kontraangreb og en solid defensiv. Og første halvleg var også en relativt opløftende affære: FCM satte sig på bolden, og de gule gæster bed fra sig med kontrastød. Begge dele virkede faktisk fint, lige indtil man nåede den sidste tredjedel af banen. Skidt angrebsspil For FC Midtjyllands vedkommende havde frontløberne ikke hvæsset støvlesnuderne. Klaus Kærgaard kom frem til meget, men nej, hvor må han føle sig som en synder i dag. Dybt forståeligt er det, hvis Christian Traoré og Mikkel Thygesen skuler til angriberne til mandagens træning, for de sad tungt på midten og fordelte spillet godt, men altså forgæves. I den anden ende virkede Horsensangriberne overmatchede af et velfungerende ulveforsvar. Niels Lodberg sled og slæbte som sædvanlig, men både han og Joel Tchami blev simpelthen spist af Kristian Bak Nielsen og Magnus Troest. Løb tør for kræfter Indtil halvleg var der vilje og forsøg på initiativ på begge hold, men efter teen løb Horsens tør for kræfter, og FCM tør for idéer. Derfor blev det en gang planløst losseri på gæsternes banehalvdel, og det kom aldrig for alvor til at brænde på, selv om FCM forsøgte igen og igen. Man kan ikke bebrejde Kent Nielsens oprykkere, at de gør, hvad de kan for at slå kampen ihjel og snuppe et point. Men det er skidt, at et offensivt indstillet hold, der vil spille med i toppen af dansk fodbold, ikke præsterer mere på hjemmebane.