Den tidligere engelske landsholdsspiller Teddy Sheringham fyldte 40 år i går og brugte et par timer af sin store, runde dag på at spille 0-0 i Premier League mod Charlton. Mod slutningen af kampen havde Sheringham en stor chance, men Charlton-målmand Thomas Myhre fik hånden på. »Det havde været rart hvis den var gået ind«, sagde Sheringham til Sky Sports efterfølgende, hvor han fik en stor buket verbale roser af West Hams manager Alan Pardew. Ikon og stilist »Han er en af spillets store ikoner og alle som har set kampe i Premier League, har nydt Teddy«, sagde West Ham-manageren ifølge BBC Online. »Du kan aldrig få nok af spillere som ham, men desværre er der ikke så mange af dem«, vurderer Alan Pardew, der regner Teddy Sheringham for en stor stilist. »Æstetisk og måden han spiller på, er stadig en fornøjelse at forfølge«, siger Alan Pardew om den boldsikre og teknisk stadig fremragende angriber, der i 1999 var med til at vinde 'The Treble' - mesterskabet, FA Cuppen og Champions League - med Manchester United. Ny kontrakt efter 900 kampe Teddy Sheringham underskrev i sidste måned en kontraktforlængelse med West Ham. Det er planen, at han spiller i London-klubben til og med sommeren 2007. Sheringham har spillet over 900 professionelle kampe siden han debuterede for Millwall i den næstbedste engelske række i begyndelsen af 1980'erne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























