FC København kunne i eftermiddag juble over det danske mesterskab i fodbold, selv om holdet tabte 0-1 på udebane til OB. For samtidig faldt de nærmeste konkurrenter fra Brøndby overraskende sammen på Horsens Stadion og tabte 1-4. OB kom foran efter bare tre minutter mod FCK ved Junior, og da Johan Elmander kort ind i kampen mod Horsens bragte de forsvarende mestre foran, så det pludselig ud til, at guldet først skulle afgøres i sidste spillerunde. Men Horsens' Charles Akonnor gjorde det kort før pausen til 1-1, og samme Akonnor kunne efter 56 minutter bringe jyderne foran med 2-1. OB to point foran Viborg Steffen Ernemann og Besart Berisha slog den overbevisende sejr fast. Det betød, at FCK'erne kunne juble, selv om holdet led sit første nederlag i Superligaen siden forårspremieren den 12. marts. Spændingen i sidste spillerunde handler nu om bronzen. OB er to point foran Viborg, der vandt 4-0 ude over Sønderjyske. AGF fik den første sejr siden den 27. november, da århusianerne overraskende vandt 3-1 ude over Esbjerg. AaB vandt 4-2 ude over FC Midtjylland, og Silkeborg vandt hjemme 2-0 over FC Nordsjælland.
FC København er danske mestre
Lyt til artiklen