Den svenske landstræner Lars Lagerbäck vil næppe være en helt tilfreds mand, når Sverige lørdag boarder flyet med retning Bremen og VM-fodbold. I den sidste testkamp fredag aften hentede Chile nemlig uafgjort 1-1 mod svenskerne på Råsunda i et møde, som Chile havde overordentlig stor ære af. Kampen tippede til Chiles fordel Særligt i anden halvleg pressede chilenerne nemlig på for at hente sejren, og det var i høj grad fortjent, at det endte med det ene point. I modsætning til nulløsningen mod Finland forleden fik Sverige dog scoret på hjemmebanen i Stockholm ved Henrik Larsson. Men efter udskiftningen af Fredrik Ljungberg tippede kampen i anden halvleg over på Chiles fødder. Humberto Suazos sørgede for udligningen. Sverige åbner sin VM-deltagelse mod Trinidad og Tobago den 10. juni.
Sverige til VM med blandet bagage
Lyt til artiklen