»Berlin, Berlin - wir fahren nach Berlin«. Ude på gader og stræder omkring Westfalenstadion sang opstemte tyske fans om, at værtsnationen skal til Berlin og spille VM-finale 9. juli. Perfekt opbakning Inde på det store stadion - hvor tribunerne er så stejle, at folk, der har fået en øl for meget og rejser sig på de øverste rækker, risikerer at miste balancen og falde forover dybt, dybt ned - blev de tyske spillere båret frem af brøl, slagsange og kampråb. De tyske tilskuere skabte en lydkulisse af imponerende styrke - og lagde et voldsomt pres på den spanske dommer - og spillernes indstilling var perfekt. Men det gik en hel kamp, før afgørelsen - fortjent, fortjent helt bestemt - kom i en sand gyserafslutning. David Odonkor, det friske pust i den tyske offensiv i anden halvleg, lagde bolden ind til Oliver Neuvilles 1-0-sejrsmål. Fire mand på linje Med anfører Michael Ballack i startopstillingen spillede tyskerne med midtbanekæde med fire mand på linje. Landstræner Jürgen Klinsmann har eksperimenteret med en diamantformation, hvor Ballack opererer på den offensive midtbane, men anføreren har jo flere gange anført, at det er en lidt for risikabel opstilling, som har medført, at forsvaret har set ganske skrøbeligt ud. Polakkerne havde ændret til en opstilling, som bl.a. Danmark bruger, 4-2-3-1 - men system, taktik, strategi kan være nok så veltilrettelagt, indstuderet og forklaret på en tavle for spillerne, hvis afleveringerne er for upræcise, mangler fart og skarphed, og teknikken og boldbehandlingen ikke er god nok, så fungerer spillet bare ikke. Store tyske afbrændere Tyskerne ville så gerne overfalde modstanderne fra start med en voldsom, men over for de meget koncentreret, stærkt fightende og godt opdækkende polakker (der imponerede med utrolig en fasthed og konsekvens i mand-til-mand-duellerne ved dødbolde) kom der sjældent glid og rytme over kombinationerne før pausen. Og de polske kanter, Jacek Krynowek og Ireneusz Jelen gav i den anden ende det tyske forsvar en del at se til. De prøvede flittigt at udfordre og fik slået flere farlige bolde ind i det tyske felt. Ballack lyste sjældent op som spilstyrer, men det var alligevel utroligt, at hjemmeholdet ikke var foran ved pausen. Miroslav Klose og Lukas Podolski misbrugte hver en 100 procent-chance. Alligevel skreg folket: Lukas Podolskis navn ned over banen. Opbakningen var brillant. Rødt polsk kort fik indflydelse Jürgen Klinsmann var tvunget til at gøre noget, fordi Bastian Schweinsteiger ikke fik noget ud af, Podolski og Klose blev holdt i kort snor i det polske forsvar, hvor anfører Jecek Bak spillede med stor ro og overblik. Den hurtige kantspiller David Odonkor kom ind, en mand flyttet frem fra forsvarskæden, Ballack fik bedre orden på spil og afleveringer, og der kom vildskab og aggressivitet i angrebsspillet. Udvisningen af midtbanemanden Radoslaw Sobolewski svækkede polakkerne, der til sidst måtte koncentrere sig om at holde stand langt tilbage og slippe af sted til den sidste puljekamp med ét point i bagagen. Phillipp Lahm - ligesom i åbningskampen mod Costa Rica en trussel i venstre side med sine ryk, træk ind i banen og skud fra distancen - var tæt ved at ramme plet med et skruet forsøg. Brølet Og Oliver Neuville måtte se den dygtige målmand Artur Boruc blokere på en lige så stor chance, som dem Klose og Podolski havde før pausen. Men til sidst kom den store forløsning så, og brølet, der steg mod den kulsorte aftenhimmel var fantastisk. Jürgen Klinsmann hoppede og dansede og omfavnede alle i nærheden ved sidelinjen, og spillerne smed sig i en stor bunke og jublede. Nu er en plads i ottendedelsfinalen så godt som sikker. Stadig er det dog meget svært at forestille sig, at det tyske hold kan løfte sit spil og nå helt til Berlin 9. april...