Engelsk lettelse efter sejr over Trinidad

Lyt til artiklen

Indsatsen var langt fra til et 13-tal, da England slog Trinidad og Tobago ved VM. Men sejren til de engelske guldkandidater udløste ikke bare en plads i ottendedelsfinalen - den gav samtidig landstræner Sven-Göran Erikssons humør et ordentligt løft. »Sverige skal slås« Nu vil han også besejre sit hjemland Sverige i jagten på førstepladsen i gruppe B. »Vi vil vinde gruppen. Det er så længe siden, at vi har slået Sverige, nu er tiden kommet«, sagde en opsat Eriksson. Glad for Rooney-indhop Helt præcis har England ikke slået Sverige i en landskamp siden 1968, men Sven-Göran Eriksson fik testet et nyt våben til kampen på tirsdag i Köln. »Jeg er meget glad for, at Wayne Rooney er helt klar til at spille. Også selvom han ikke er 100 procent i form«, sagde den svenske Eriksson. Han gav Rooney den sidste halve time på banen mod Trinidad og Tobago. Tilfreds anfører Den engelske anfører David Beckham måtte lede lidt, før han fandt noget ud over sejren at være glad for: »Vi giver aldrig op. Det er den besked, som vi vil sende. Det er den besked, vi altid sender«, sagde anfører David Beckham. »Vi vidste, at det ikke ville blive nemt. At de ville stå med 11 mand bag bolden. Vi vidste, at vi ville bryde dem ned, hvis vi var tålmodige. Det gode ved kampen var, at vi sluttede virkelig stærkt af«, sagde han med reference til de to meget sene scoringer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her