I en rodet, uskøn og temmelig ligegyldig affære delte Iran og Angola 1-1. Helt ligegyldig havde kampen ikke behøvedes at være, for med en sejr ville Angola faktisk have ganske gode chancer for at snuppe andenpladsen i gruppen fra Mexico. Det var ikke til at se hos Angola, at de havde noget at spille for. Igen stillede træner Luis Oliveira Goncalves defensivt op med kun en enkelt angriber. Tæt på sensationen En taktik, der har medført total måltørke og dermed ikke er så velvalgt, når man med en sejr over et halvdårligt Iran-hold havde chancen for at kvalificere sig til en VM-ottendedelsfinale. Ind kom bolden alligevel, da den indskiftede Flavio dukkede op i anden halvleg og viste den skarphed, Angola har savnet så inderligt i turneringen. Pludselig skulle der blot endnu en scoring og lidt hjælp fra Portugal til, før Angola kunne levere verdenssensationen. Gik i stå Men så gik spillet atter i stå, og Iran kunne udligne, hvilket var helt fortjent i dette bundopgør. Det havde klædt Angola og bidraget til underholdningen, hvis de havde satset noget mere og dermed spillet deres faktisk udmærkede chance for avancement. Nu er status, at holdet blot har tabt en enkelt af de tre VM-kampe. En på papiret flot VM-debut, men selvom kvaliteten ikke var til det, kunne Angola faktisk have sneget sig videre i turneringen, hvis de havde oppet sig lidt og banket Iran. Den chance greb de ikke. Formatet manglede Det var slet og ret en dårlig fodboldkamp mellem Iran og Angola. Spillet på grønsværen kom ikke på noget tidspunkt til at flyde. Det skyldes til dels en perlerække af skader til begge hold, men også at ingen af holdene formåede at fastholde et pres. Begge mandskaber viste enkelte gode takter, men der blev lavet for mange fejl, blev afsluttet for dårligt og manglede generelt format over de to hold.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.