Det var ganske fortjent, men underholdende var det ikke, da Spanien slog Saudi Arabien og dermed går videre fra gruppe H med maksimumpoint. Havde man ikke set deres foregående kampe, ville man næppe bemærke, at det spanske hold med velkendte navne som Cañizares, Salgado, Raúl, Reyes og Joaquin faktisk udelukkende var sat sammen af reservespillere i det for Spanien ligegyldige opgør mod Saudi Arabien. Træner Luis Aragones havde skiftet samtlige 11 spillere i forhold til sejren over Tunesien. Det spanske B-hold, der tæller en række spillere med solid landsholdserfaring, ville formentlig kunne begå sig ganske hæderligt ved VM. Saudi Arabien blev i hvert fald udspillet efter behag i 1-0-sejren, hvilket siger noget om bredden i den spanske trup. Saudi havde ikke meget at byde på Det siger selvfølgelig også lidt om Saudi Arabien. Ørkenens sønner havde ikke det store at byde på, selvom de havde en hypotetisk chance for at erobre gruppens andenplads. En stor sejr ville som minimum være påkrævet, men den troede de altså ikke på. De kom godt nok længere frem ad banen i anden halvleg, og det havde faktisk været helt fortjent, hvis de havde udlignet den spanske føring. Men man havde ikke rigtig fornemmelsen af, at den ville komme. Spanierne havde fint styr på Saudi Arabernes rustne offensiv. Og da de spanske reserver var ganske godt tilfredse med at spadsere en 1-0-sejr i hus, blev det en døsig affære, der savnede bid i tacklingerne og tempo i spillet. Selv tilskuerne på det ellers udsolgte Fritz Walter Stadion i Kaiserslautern lod til at have mere fornuftige ting at foretage sig, end at engagere sig i kampen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
80 år
Debatindlæg af Stefan Hermann
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























