Tilskuerne var utålmodige og spillerne frustrerede. Næsten 80 minutter med direkte spil mod nettet og ikke et eneste mål vredet ud af en ellers oplagt mulighed for at byde det danske fodboldpublikum på et underholdende lokalderby. Kom ikke ud over rampen Havde de stylede spillere i Viborg og FC Midtjylland været et boyband, så ville de blive kritiseret for et tamt playbackshow, der aldrig kom ud over scenekanten. Det syntes utroligt, for FC Midtjylland havde 10 nederlag på stribe i Viborg at rette op på, og trods de utvivlsomt gode intentioner, så var det halvkedeligt at se på. Jo, nærkampene havde for så vidt masser af nerve, men de overraskende træk og de fede detaljer manglede, og så var det hændervridende ærgerligt, at den sidste fod på de afgørende afleveringer konstant var skævt timet eller slet ikke til stede. Løberi Spillerne løb og løb, men bare sølle 4.029 tilskuere var mødt op for at følge anstrengelserne, og det var i sig selv trist i en herlig sommertid, hvor idrættens ledere og politikerne laver skåltaler om vigtigheden af lokale identitet og stolthed, profilering og markedsføring af sport og sportens stjerner i særdeleshed. For vejret var glimrende til Superliga-underholdning, og endelig, endelig efter 80 minutter kom Simon Poulsen drønende i dybden, sendte bolden videre til den tidligere Middelfart-topscorer, Christian Olsen, der sikkert sparkede i mål. Det gav lidt liv på lægterne og respekt om den unge angriber, men ellers var det et noget afdæmpet lokalderby.