Fodboldklubben FC Vestsjælland, der vinteren over primært har været i fokus på grund af midtbanemanden Kristoffer Wichmanns mulige rolle i en matchfixing sag, tog i forårspremieren i den næstbedste række endnu et stort skridt mod det forjættede land kaldet Superligaen.
Hjemme i Slagelse slog træner Ove Pedersens mandskab rækkens nummer tre, Brønshøj, med 1-0 og udbyggede således forspringet i toppen af 1. division, hvor de nu har 37 point.





























