Tit får jeg den tanke, at internettet er i stykker. Eller i hvert fald stadig meget ungt i den forstand, at vi ikke helt er blevet enige om, hvordan vi skal opføre os over for hinanden derude endnu. For kan du egentlig finde en mere nedslående beskæftigelse end at følge med i et brutalt kommentarspor på et facebookopslag, der handler om f.eks. islam og feminisme? Folk skriver jo de sygeste ting, som jeg håbefuldt forestiller mig, de aldrig kunne finde på at sige ansigt til ansigt med hverken en muslim eller en kvinde.
Indimellem er det også næsten utåleligt dårligt formuleret. Derfor skal de selvfølgelig alligevel have lov til at have en holdning, det er tilsyneladende blevet en eksistentiel fordring, at vi alle sammen altid skal mene noget om noget og så give udtryk for det. Sjældent er der bare tale om en givende udveksling, der bringer os et nyt og bedre sted hen med mere visdom. Du kan jo godt gøre dig umage for at slå både din sunde fornuft og din stavekontrol til, din CAPSLOCK fra, så det ikke ser ud, som om du råber, og så i øvrigt gå ud på toilettet, når du føler trang til at tyndskide ud over noget i arrigskab. Men når det kommer til det useriøse, det mærkelige, morsomme, vidunderligt gakkede, så er det store vide internet den perfekte hypermoderne arena til at gå i selvsving på.
