FC København levede op til favoritværdigheden i pokalsemifinalen mod Vendsyssel og vandt på udebane 2-0. Dermed er hovedstadsholdet klar til den danske pokalfinale for 12. gang, og det er en tangering af AGF's hidtidige rekord.
FCK havde dog betydelige problemer med at knække nordjyderne, og længe stod kampen på vippen efter at Superligaens førerhold havde bragt sig på vinderkurs i 1. halvleg, da Jan Gregus scorede til 1-0.




























