Præsidenten for fodboldforbundet på den lille stillehavsø Guam, Richard Lai, har taget godt for sig af de enorme summer af sorte penge, der har floreret blandt fodboldledere med forbindelse til den store Fifa-skandale.
Richard Lai, der er amerikansk statsborger, da Guam med ca. 170.000 indbyggere er amerikansk territorium, indrømmede ved retten i New York i går, at han har modtaget 100.000 dollar i bestikkelse fra en tidligere præsidentkandidat til topposten i Fifa.


























