Det Internationale Fodboldforbund, Fifa's, præsident, Gianni Inrfantino, er vred. På Fifa-kongressen i Bahrain langer han hårdt ud efter medierne, der efter hans mening forfølger det forbund, som han insisterer på er kommet gennem sin krise og igen er troværdigt.
»Vi genopbygger Fifa's troværdighed, og det nye Fifa er et demokrati, ikke et diktatur. Fifa har nu en gennemsigtig struktur, og vi fusker ikke med tal og fakta, men er en dybt ærlig organisation. Men desværre er det sådan, at sandheden også er, hvad folk tror er sandt. Der er masser af falske nyheder og alternative fakta i omløb vedrørende Fifa. I visse lande er negative Fifa-historier nærmest en sport«, siger Gianni Infantino i følge AP.




























