8.000 har sikret sig billet, men de kommer til at gå forgæves, hvis de alligevel møder op på Casa Arena i Horsens på fredag, hvor de danske viceeuropamestre skulle have spillet EM-revanche mod Holland.
Konflikten om aflønning, der har varet en rum tid, bliver nemlig ikke løst rettidigt, lyder det fra Dansk Boldspil Union, der meddeler, at kvindelandsholdet i samråd med deres forhandlingsrepræsentanter fra Spillerforeningen har afvist at gå i kamp mod de hollandske europamestre.




























