Det nærmest farceagtige forhandlingsforløb om en ny aftale mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og de kvindelige landsholdsspillere samt U21-landsholdet for mænd er omsider mundet ud i en aftale.
Den nye aftale, der har været et helt år undervejs, gælder til 31. august 2021, og er indgået mellem DBU og spillernes organisation, Spillerforeningen, der måtte have fødselshjælp fra mæglerne LO og Danmarks Idræts Forbund (DIF).




























