Oliver Giroud gjorde det. Tim Cahill gjorde det. Daniel Sturridge gjorde det. Michy Butshuayi gjorde det til en vis grad. Martin Braithwaite gjorde det. Viktor Fischer benægter at han gjorde det. Ligesom Erik Sviatchenko - der modsiges af sin egen agent.
Ifølge en frisk opgørelse fra Fifa, Det Internationale Fodboldforbund, skiftede 3.317 fodboldspillere klub i løbet af transfervinduet i januar, og temmelig mange af dem gjorde det med tanke på den forestående VM-slutrunde - selv om ikke alle vil være ved det.




























