VM-holdprofil: Sverige

Martin Meissner/AP
Martin Meissner/AP
Lyt til artiklen

Sverige sendte chokbølger gennem fodboldverden, da landet på imponerende vis slog Italien i play-off-kampene med samlet 1-0. Den store helt, målscoreren Jakob Johansson, er ikke kommet sig over en knæskade og må derfor se VM fra sofaen. Heller ikke Zlatan Ibrahimovic har gjort comeback i den blågule landsholdstrøje. Til gengæld råder landstræner Janne Andersson over den rutinerede trio Andreas Granqvist, Sebastian Larsson og Marcus Berg, mens FC Københavns målmand, Robin Olsen, er eneste islæt fra Superligaen.

»Hvor meget jeg end ønsker at kunne udtage 24 eller flere spillere, kan jeg kun udtage 23 til VM. Det har været meget følelsesladet for mig, da jeg ringede til de spillere, der ikke kom med i truppen. Det var hårdt«, sagde Janne Andersson til fifa.com i forbindelse med udtagelsen af den svenske trup.

Svenskerne vandt gruppe F og 1/8-finalen mod Schweiz, og netop Granqvist og Olsen har markeret sig som to af de mest fremtrædende profiler i en trup, der er båret af det stærke kollektiv.

1-0 mod Schweiz:

1-0 og til kvartfinale: Sverige er bedst i VM-slutrunderne uden Zlatan

3-0 mod Mexico:

Sverige knækker Mexico og er klar til 1/8-finalerne

1-2 mod Tyskland:

2-1: Tyskland jubler som verdensmestre, og Sverige græder efter gyser

2-0 mod Sydkorea:

Sverige skaber mange chancer, men vinder efter VAR-dom

Thomas Mielcke

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her