Da Danmark i 1992 sensationelt blev europamester i Sverige, blev der høstet kritik fra internationale fodboldkendisser som Franz Beckenbauer og Johan Cruyff. Det danske hold havde på vej mod triumfen ikke bidraget med taktiske nyskabelser, der bidrog til den ædle sports udvikling. Det tekniske niveau var set over en bred kam heller ikke fra øverste hylde.
Den danske triumf kom derimod i stand via hårdt arbejde, disciplin, dedikation og en stærk kollektiv indsats af en spillergruppe, der tilsidesatte personlige ambitioner i en højere sags tjeneste.




























