Se på José Mourinho og Paul Pogba. Den berømte manager, der engang var ensbetydende med succes, og spilleren, som i sommer var en vigtig del af Frankrigs VM-triumf samt tidligere en stor succes hos Juventus.
Den 55-årige portugiser og den 25-årige midtbanespiller signalerer ikke glæde. Samarbejdet fungerer ikke, og frustrationerne er ved at få frit løb i en af verdens største fodboldklubber, Manchester United.




























