Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Toby Melville/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Harry Kane må konstatere, at det ikke er i år, han får fat i 'pokalen med de store ører'.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pochettino affejer kritik: Det var klogt at starte med Kane

Tottenham-manager fortryder ikke, at Harry Kane startede inde i Champions League-finalen frem for Lucas Moura.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var den rigtige beslutning at spille med Harry Kane fra start i Champions League-finalen, selv om den store angriber ikke havde spillet en betydende kamp siden 9. april.

Det siger Tottenhams manager, Mauricio Pochettino, der fra bænken kunne se Harry Kane være ligeså anonym og ufarlig som resten af sin offensiv i 0-2-nederlaget til Liverpool. Engelske journalister undrer sig over, at den mere formstærke semifinalehelt Lucas Moura ikke startede inde.

»Nederlaget kan ikke forklares med, at vi spillede med Harry Kane frem for Lucas Moura. Jeg skulle tage en beslutning, og Harry Kane var frisk efter at have siddet ude i halvanden måned«.

»Han scorede ikke - ligesom vores andre spillere heller ikke gjorde - men det giver ikke mening at snakke for meget om det. Min beslutning om at starte med ham var baseret på en analyse ud fra alle de informationer, vi havde. Jeg fortryder ikke min beslutning«, siger Pochettino ifølge AFP.

Sammen med resten af Tottenham-lejren fik han en spand kold vand i hovedet, da Moussa Sissoko efter cirka 25 sekunders spil begik et straffespark, som Mohamed Salah udnyttede til at score til 1-0.

Det tidlige mål ødelagde Tottenhams plan og ændrede kampen.

» Man tror aldrig, at man kommer bagud efter et minut. Det var en situation, som ikke bare ændrede vores planer, men også ændrede hele dynamikken i kampen«.

»Jeg er meget stolt af den indsats vi ydede og måden, vi kæmpede på. Vi spillede rigtig godt i anden halvleg. Jeg er stolt, jeg kan ikke sige andet«, siger Pochettino.

Toby Melville/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Mauricio Pochettino siger tak for kampen til Liverpools manager, Jürgen Klopp.

Pochettino antyder, at han bliver i Tottenham

Managerens fremtid i Tottenham har også været et emne i de seneste uger, hvor han er sat i forbindelse med Bayern München og det ledige trænersæde i Juventus.

Pochettino har tidligere udtalt, at han vil have en klar plan fra Tottenhams ledelse, hvis han skal blive i klubben. Efter finalenederlaget antyder han dog, at han bliver i London-klubben.

»Når man har prøvet en oplevelse som dette, vil man gøre det igen. Jeg håber, at vi kan komme i finalen igen i fremtiden. Det handler om at prøve og om at tro på det.

»Lige nu skal vi falde ned efter kampen, og så skal der nok blive tid til at snakke om fremtiden«, siger Pochettino.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden