En 64-årig mand spillede muligvis en rolle i det flystyrt, der kostede Emiliano Sala og en pilot livet.

Politiet anholder 64-årig: Mistænkt for rolle i flystyrt, der kostede fodboldstjerne og pilot livet

Flyet Emiliano Sala var ombord på styrtede ned 21. januar. Først 3. februar bleg Salas lig bjerget.  Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
Flyet Emiliano Sala var ombord på styrtede ned 21. januar. Først 3. februar bleg Salas lig bjerget. Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Politiet i Dorset anholdt onsdag en 64-årig mand, der er mistænkt for at have medvirket til fodboldspilleren Emiliano Salas død.

Den argentinske angriber døde 21. januar, da han var med i et flystyrt på vej over Den Engelske Kanal.

Politiet oplyser ikke, hvorfor den 64-årige mand mistænkes for at have medvirket til Emiliano Salas død. Manden har vist sig samarbejdsvillig, og derfor beholder politiet ham ikke i sin varetægt.

Det skriver flere medier, heriblandt Sky News og nyhedsbureauet Reuters.

»Vi har i dag, onsdag 19. juni 2019, anholdt en 64-årig mand fra det nordlige Yorkshire, der er mistænkt for at have medvirket til manddrab gennem en ulovlig handling«.

»Han har været samarbejdsvillig og er blevet løsladt fra vores varetægt«, lyder det i en udtalelse fra politiet.

Kun Emiliano Sala og piloten David Ibbotson var om bord på det lille fly, der styrtede ned i Den Engelske Kanal.

Flyet var på vej fra Nantes til Cardiff. 28-årige Sala var netop skiftet mellem de to byers fodboldflagskibe.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her