0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Messi tordner mod fodboldforbund: Det er korruption

Argentinas Lionel Messi nægtede at modtage sin bronzemedalje ved Copa America og kaldte det korruption.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Evaristo Sa/Ritzau Scanpix
Foto: Evaristo Sa/Ritzau Scanpix

Dommer Mario Diaz de Vivar fra Paraguay giver Messi det røde kort.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Argentinas superstjerne Lionel Messi kalder det korruption, at Argentina ikke er i finalen ved det sydamerikanske fodboldmesterskab Copa America.

Den argentinske anfører blev lørdag aften udvist i bronzekampen mod Chile, som Argentina vandt 2-1.

Efterfølgende nægtede Messi at deltage i medaljeoverrækkelsen og modtage sin medalje.

I stedet langede den 32-årige argentiner ud efter det sydamerikanske fodboldforbund, der er arrangøren bag turneringen, som i år afholdes i Brasilien.

»Der er ingen tvivl om, at det hele er sat op for Brasilien. Jeg gider ikke være en del af denne korruption«, siger Messi ifølge fodboldmagasinet goal.com.

Føler sig snydt for mindst et straffe mod Brasilien

Argentina røg ud til Brasilien i semifinalen i turneringen efter et nederlag på 0-2. Efter den kamp mente Messi, at Argentina var blevet bortdømt og skulle have haft mindst et straffespark.

»Vi kunne være kommet længere i turneringen, men vi fik ikke lov at komme i finalen. Korruption, dommerne og alle andre gjorde, at folket ikke kunne nyde fodbolden«, siger Messi.

»Jeg blev nok smidt ud, på grund af hvad jeg sagde mod Brasilien. Men jeg siger altid, hvad jeg mener. Jeg er ligeglad med, om det har konsekvenser«, siger Messi.

Brasilien møder Peru i finalen søndag aften.

Peru slog overraskende de forsvarende mestre fra Chile ud af turneringen i semifinalen med en 3-0-sejr.

Brasilien har vundet Copa America, hver gang landet har været vært for turneringen.

Med nederlaget i semifinalen missede Messi sin chance for at vinde et trofæ med det argentinske landshold.

Messi får dog chancen igen næste år, hvor Copa America spilles i Argentina og Colombia.

ritzau

Annonce


Læs mere