Mustapha Bundu var forskellen, da AGF slog Horsens i Superligaen.

AGF er omsider et vinderhold igen

Mustapha Bundu var båd eoplægger og afslutter mod Horsens.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mustapha Bundu var båd eoplægger og afslutter mod Horsens. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Seks spillerunder i Superligaen skulle der afvikles, før AGF kunne notere sig sæsonens første sejr.

I Aarhus over 7.000 var dukket op for at følge klubbens første hjemmekamp i tre uger, mødet med AC Horsens.

Tilskuerne fik en sejr på 2-0.

Mustapha Bundu lagde sekunder før sidste fløjt i en rodet 1. halvleg op til Nicklas Helenius åbningsmål, inden wingen fra Sierra Leone efter en times spil viste høj individuel klasse ved at drible nærmest fra midten af banen og hamre bolden ind fra kanten af feltet.

Stillingen i Superligaen

Generelt var første halvleg ikke særlig velspillet, og begge hold havde svært ved at komme frem til chancer.

Men bedst som man troede, at holdene kunne gå til pause med 0-0, dukkede AGF-angriber Nicklas Helenius op inde i feltet og prikkede et indlæg i kassen til 1-0. Det var hans første mål efter skiftet fra OB.

Hjemmeholdet kom ud som lyn og torden i anden halvleg, og der burde efter 48 minutter have stået mere end 1-0 på måltavlen, men forsøgene fra AGF’s offensive spillere gik forbi mål.

Det skulle dog lykkes for AGF at få scoret yderligere efter en times spil.

Målscorer Helenius agerede opspilsstation og lagde bolden af til Mustapha Bundu. Efter par fikse træk foran feltet sparkede Bundu bolden fladt ned i hjørnet uden chance for Horsens-målmand Michael Lansing.

Efter scoringen var AGF klart bedre med bolden og spillede mere frit end i første halvleg, mens Horsens aldrig rigtig formåede at presse AGF-defensiven.

Silkeborg er nu den eneste af de 14 klubber i Superligaen, der endnu ikke har prøvet at vinde.

Kampen minut for minut

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her