Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Omstridt Zanka scorer for Fenerbahce i storsejr

Mathias 'Zanka' Jørgensen scorede lørdag for sin tyrkiske klub Fenerbahce over Konyaspor. Scoringen kommer på dagen, hvor 'Zanka' har skabt overskrifter i danske medier, fordi han har båret en t-shirt der hyldede tyrkisk militær.   Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Mathias 'Zanka' Jørgensen scorede lørdag for sin tyrkiske klub Fenerbahce over Konyaspor. Scoringen kommer på dagen, hvor 'Zanka' har skabt overskrifter i danske medier, fordi han har båret en t-shirt der hyldede tyrkisk militær. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Lørdag bød på voldsom kritik af den danske landsholdsspiller Mathias 'Zanka' Jørgensen.

Forsvarsspillerne forholdt sig dog tavs i en sag om at have optrådt under en opvarmning til en fodboldkamp i en t-shirt, der hyldede det tyrkiske militær.

Senere lørdag var 'Zanka' igen i fokus på fodboldbanen, da han scorede for sin tyrkiske klub Fenerbahce, der slog Konyaspor 5-1.

Ved stillingen 1-0 til Fenerbahce havde danskeren efter et kvarter taget plads i det lille felt hos modstanderen, og da bolden dumpede ned foran ham, sparkede Mathias 'Zanka' Jørgensen Fenerbahce foran 2-0.

Gæsterne havde danske Jens Jønsson med i hele opgøret.

Tolkes som propaganda

Sejren sendte Fenerbahce på andenpladsen i den bedste tyrkiske række med 17 point.

Det var danskerens anden ligascoring for Fenerbahce efter skiftet i sommer fra Huddersfield.

Sagen om det tyrkiske militær handler om, at danskeren sammen med sine holdkammerater varmede op i en trøje med teksten 'Vatan Size Minnettar' samt et logo af en militærmand, der gør honnør.

Det skete inden en kamp mod Denizlispor 20. oktober, og det blev en historie lørdag via sociale medier.

Teksten betyder ifølge en oversætter, B.T. har været i kontakt med, 'Fædrelandet/hjemlandet er jer taknemmelig'.

Det kan anses som problematisk, da det kan tolkes som en form for propaganda for landets militære aktioner og invasion af Syrien.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her