Det danske fodboldlandshold skal spille alle tre gruppekampe i Parken ved næste sommers EM-slutrunde, der spilles i 12 byer over hele Europa.
Sådan var udfaldet af lodtrækningen, som Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, foretog i dag.
Det var på forhånd givet, at både Danmark og Rusland skal spille deres kampe i gruppe B under europamesterskaberne, fordi alle gruppens seks kampe spilles i henholdsvis Parken i København og på Krestovsky Stadium i Skt. Petersborg.
Sådan kan du få billet og status på Danmark: Her er det vigtigste, du skal vide om EM-slutrunden 2020Dermed var begge nationer sikret mindst to hjemmekampe, mens Uefa skulle trække lod om, hvem der skulle have fordelen af hjemmebane i de to nationers direkte møde.
Og her kom Danmark og Parken op af lodtrækningsbowlen. Det glæder Peter Møller, direktør i DBU.
»For DBU, spillerne og trænerne er det drømmescenariet at kunne få lov til at spille alle tre gruppekampe i Parken i trygge rammer og forhåbentlig med hele nationen på skuldrene, som bærer os frem«, siger Peter Møller ifølge Ritzau.
Danmark får i gruppe B ud over Rusland også fornøjelse af Belgien, fordi fire af de seks lande i første seedningslag ligesom Danmark har værtsfordelen i fire af slutrundens andre grupper.
Sådan var Danmarks vej til EM: Miraklet i Schweiz, skuffelsen i Tbilisi og Schmeichels smukke aftenDermed var kun Belgien og Ukraine tilbage. Og da sidstnævnte ikke må ende i gruppe med Rusland på grund af de to landes militære konflikt i Østukraine, var kun belgierne tilbage.
Det sidste hold i Danmarks gruppe bliver udtrukket 30. november. Her står det mellem Wales, Finland eller et hold fra forårets playoffkampe i Nations League.
Gruppekampene i Parken skal spilles 13. juni, 18. juni og 22. juni, og det københavnske stadion er senere vært for en ottendedelsfinale 29. juni.
fortsæt med at læse




























