Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Awer Mabil efter sin scoring til 2-0.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

17. runde i Superligaen: FC Midtjylland holder fast i 7 points forspring med sejr i Odense

Politiken giver dig overblik over alle rundens kampe.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

OB - FC Midtjylland 1-2

0-1 Evander (24) 0-2 Awer Mabil (44) 1-2 Bashkim Kadrii (57)

FC Midtjylland vandt for sjette gang i træk, da holdet på udebane slog OB med 2-1.

Det var første kamp for midtjyderne, efter at Brian Priske i onsdags blev ansat som permanent cheftræner efter at have haft tjansen midlertidigt siden august.

FCM sad på spillet fra første fløjt, og selvom holdet ikke fik skabt de helt store chancer, så scorede både Evander og Awer Mabil for gæsterne i første halvleg.

I anden halvleg kom OB godt ud og fik reduceret ved Bashkim Kadrii, men lige lidt hjalp det for fynboerne.

Med sejren har midtjyderne nu 44 point på førstepladsen – syv point foran FCK på andenpladsen. OB forbliver placeret på sjettepladsen med 26 point.

FC Midtjylland kom foran efter 24 minutters spil, da bolden efter at have ramt overliggeren blev headet på tværs af feltet, hvor Evander helt fri kunne heade bolden i mål.

Og midtjyderne udbyggede føringen kort før pausen, da kantspilleren Awer Mabil på flot vis sendte bolden ind i det korte målhjørne uden chance for OB-keeper Oliver Christensen.

Efter 57 minutter reducerede Bashkim Kadrii for hjemmeholdet, da han vendte rundt på kanten af feltet og sendte bolden ind helt nede ved stolpen.

Kort for udløbet af dommer Jakob Kehlets syv minutters tillægstid var OB’s Issam Jebali uhyre tæt på at udligne, men hans hovedstød sneg sig lige netop over overliggeren.

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Med to mål på et minut blev Pieros Sotiriou dagens mand i Parken.

FC København - Hobro 2-1

0-1 Imed Louati (30), 1-1 Pieros Sotiriou (82), 2-1 Pieros Sotiriou (83)


FC København var længe bagud 0-1, men indskiftede Pieros Sotiriou skaffede med to sene scoringer inden for godt et minut topholdet en 2-1-sejr over Hobro i 3F Superligaen.

Men sejren holder FCK trit med førerholdet FC Midtjylland. Fire point har midtjyderne ned til FCK med mandagens kamp hos OB i baghånden.

Hobro sled bravt i Telia Parken, men måtte til sidst strække gevær, og nordjyderne er nu uden sejr i otte kampe i træk.

Spillemæssigt var kampen meget ensidig med FCK som det spilstyrende hold mod et meget kompakt og hårdtarbejdende udehold.

FCK havde i første halvleg et markant spilovertag og en boldbesiddelse på hele 75 procent, men Hobro forsvarede sig lavt foran eget felt, og det gjorde det svært for hjemmeholdet at skabe åbne chancer.

Både den 17-årige kantspiller Mohamed Daramy og angriberen Michael Santos sendte forsøg forbi rammen, og FCK ramte slet ikke inden for rammen i de første 45 minutter.

Hobro var sjældne gæster i det modsatte felt, men efter en lille halv times spil skaffede den amerikanske offensivspiller Emmanuel Sabbi holdet et straffespark til FCK-lejrens store utilfredshed.

FCK-keeper Karl-Johan Johnsson reddede Sabbis forsøg fra pletten, men angriberen Imed Louati var først over riposten og sparkede Hobro i front med 1-0.

Kampbilledet fortsatte i anden halvleg, hvor FCK fortsat styrede spillet og skabte spredte chancer.

Efterhånden som udligningen udeblev, blev FCK-spillet dog mere og mere febrilsk og forceret, og det gav flere boldtab og et par gode kontramuligheder til gæsterne.

Manager Ståle Solbakken reagerede fra bænken ved at smide blandt andre Pieros Sotiriou ind, og det var en fremragende idé.

Efter 82 minutters spil udlignede den cypriotiske angriber efter en forlænget fremlægning, og minuttet senere bragte han FCK foran tæt under mål.

Begge gange var angrebsveteranen Dame N’Doye oplægger.

FCK’s næste opgør er mod schweiziske Lugano på udebane i Europa League torsdag aften. Herefter venter en hjemmekamp mod rivalerne fra Brøndby næste søndag.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

AGF - Brøndby 2-1

1-0 Mustapha Bundu (32), 2-0 Patrick Mortensen (66), 2-1 Kamil Wilczek (76)


AGF sejrede for tredje gang i træk i Superligaen, da aarhusianerne hjemme vandt 2-1 over Brøndby.

Et godt fyldt Ceres Park lagde kulissen til et brag af en kamp, hvor AGF fik halet ind på gæsterne med endnu en sejr over Brøndby.

Her skulle manglende kynisme i Brøndby-defensiven vise sig at blive afgørende i en kamp, der var præget af mange dueller.

Med sejren indtager AGF stadig fjerdepladsen med 29 point og har nu kun to point op til Brøndby på tredjepladsen efter 17 spillerunder.

Ingen af de to mandskaber turde åbne sig op i kampens første halve time, der bar tydeligt præg af, hvor vigtig kampen var for begge klubber.

Men efter 32 minutters spil lykkedes det hjemmeholdet at udnytte en opspilsfejl i Brøndby-forsvaret.

AGF-angriber Patrick Mortensen erobrede bolden og sendte holdkammerat Mustapha Bundu i dybden. Med sin første berøring smækkede han bolden op i det nærmeste målhjørne.

Gæsternes første store chance faldt først efter knap en times spil i forbindelse med et hjørnespark.

Her sprang Brøndby-angriber Kamil Wilczek højest, men Superligaens topscorer måtte se sit hovedstød reddet af AGF-målmanden.

I det 66. minut var det dog hjemmeholdet, der slog til igen.

AGF-kanten Jon Thorsteinsson sparkede et hårdt indlæg ind i feltet, som Patrick Mortensen på noget klodset vis fik sendt i kassen til en 2-0-føring.

Efter 76 minutters spil lykkedes det gæsterne at reducere, da altid farlige Kamil Wilczek prikkede bolden ind.

Få minutter før slutfløjtet var Kamil Wilczek nok en gang på spil, men den polske angribers afslutning tordnede forbi mål.

I slutfasen fik træner Niels Frederiksen rødt kort, så han fra tribunen måtte se Brøndbys forgæves jagt på udligning.


Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Frederik Børsting åbnede scoringen for AaB kort efter gæsternes Alexander Ludwig var blevet udvist.

AaB - Horsens 4-0

1-0 Frederik Børsting (55) 2-0 Patrick Olsen (61) 3-0 Tom Van Weert (87) 4-0 Oliver Abildgaard (90). Udvisning: Alexander Ludwig, Horsens (48)

Søndag eftermiddag vandt AaB med 4-0, da AC Horsens gæstede Aalborg Portland Park i 3F Superligaen. Efter 0-0 ved pausen blev en Horsens-udvisning i starten af anden halvleg afgørende for kampens forløb.

Med sejren hopper AaB op på fjerdepladsen med 26 point. I hvert fald indtil AGF og OB, der har samme pointantal, spiller i 17. runde.

Hjemmeholdet dominerede hele opgøret, hvor AC Horsens stod kompakt på egen banehalvdel.

Gang på gang var nordjyderne lige ved og næsten, men der skulle gå knap en time, før kampens første scoring blev noteret.

Inden for de første 20 minutter havde AaB ellers fået netmaskerne til at blafre. Begge gange blev der dømt offside på Frederik Børsting, der i dagens anledning var angriber på AaB’s holdkort.

I begge tilfælde var det med store protester til følge, efter Michael Tykgaards fløjte lød.

Den alsidige AaB’er kom også til et tredje forsøg inden pausen. Her sendte Lucas Andersen sin holdkammerat gennem forsvarskæden, hvorefter Børsting skød på stolpen.

Kort inde i anden halvleg fik Alexander Ludwig sit andet gule kort, da han hev i Børstings trøje i en løbeduel. Dermed måtte Horsens fortsætte kampen med ti mand på banen.

I 55. minut fik Børsting så lov til at juble. Kasper Kusks langskud ramte stolpen, hvorefter Børsting gjorde det til 1-0.

Få minutter senere blev AaB-midtbanespiller Patrick Olsens skud afrettet, så bolden sejlede ind bag Matej Delac i Horsens-målet.

Kort før kampens afslutning gjorde indskiftede Tom van Weert det til 3-0. Efter et hjørnespark fik angriberen den sidste berøring i et kompakt felt.

I overtiden udbyggede Oliver Abildgaard føringen, da Jakob Ahlmann fandt ham med en velplaceret, dyb aflevering.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Silkeborg var på kurs mod sæsonens blot anden ligasejr, men satte føringen over styr.

Silkeborg - Esbjerg 1-2

Annonce

1-0 Ronnie Schwartz (30) 1-2 Joni Kauko (67) 1-2 Dauda Mohammed (70)

Esbjerg kunne søndag rejse fra Silkeborg med en ekstremt vigtig sejr på 2-1 i bagagen. Esbjerg var ellers bagud, da der var spillet en time, men med to hurtige scoringer efter hinanden vendte vestjyderne kampen.

Med sejren trækker Esbjerg fra Silkeborg i bunden af 3F Superligaen og har nu seks point ned til Silkeborg på sidstepladsen.

Silkeborg-klubikonet Simon Jakobsen var med i startopstillingen for første gang siden 11. august, og han leverede en solid præstation i Silkeborg-forsvaret.

Det var småt med chancer i første halvleg. Silkeborg var i kontrol, mens Esbjerg havde store vanskeligheder med at få spillet til at hænge sammen.

Efter en halv times spil brød Silkeborg-kantspilleren Jeppe Okkels let igennem Esbjerg-forsvaret, og han serverede bolden for fødderne af topscorer Ronnie Schwartz, som let kunne bringe Silkeborg foran.

Esbjerg var nu tvunget til at komme frem på banen, men det kneb gevaldigt med at spille sig til chancerne.

Faktisk var gæsterne tættere på at score i eget net kort før pausefløjtet, men Esbjerg-keeper Jeppe Højbjerg hev en god redning op af hatten.

Det var også tæt på at blive 2-0 fem minutter inde i anden halvleg, da midtbanespilleren Mads Emil Madsen kom fri med Jeppe Højbjerg i Esbjerg-målet, men Esbjerg-keeperen leverede endnu en god redning.

Som halvlegen skred frem, tog gæsterne kontrollen, og Esbjerg-spillerne følte sig i flere situationer snydt for et straffespark.

Efter 67 minutter kom udligningen, da et indlæg fra højresiden fandt frem til midtbanespilleren Joni Kauko, som sikkert satte 1-1-målet ind.

Og blot tre minutter senere bragte Esbjerg sig foran, da Mohammed Dauda scorede til 2-1.

Silkeborg pressede på for at komme tilbage i kampen, men overliggeren var i vejen for, at værterne kunne få et uafgjort resultat.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Christian Jakobsen er efter to scoringe rmod Lyngby oppe på 6 mål i denne sæson.

Sønderjyske - Lyngby 2-2

0-1 Kevin Tshiembe (19) 1-1, 2-1 Christian Jakobsen (23, 65) 2-2 Rezan Corlu (76)

Sønderjyskes problemer fortsatte søndag middag, da holdet i slutfasen smed sejren væk på hjemmebane mod Lyngby i 3F Superligaen.

Sønderjyske så ellers ud til at få sin første sejr i fem kampe, men med et kvarter tilbage udlignede Rezan Corlu til kampens slutresultat 2-2.

Kevin Tshiembe bragte Lyngby foran efter tyve minutter, men to mål af Christian Jakobsen sendte Sønderjyske på sejrskurs, inden Corlu udlignede.

I slutminutterne var Lyngby tæt på at tage sejren, men André Riels skud blev reddet.

Sønderjyske har nu 19 point, mens Lyngby har 23 point efter 17 kampe.

Kampen begyndte jævnbyrdigt, og begge hold havde svært ved at få overtaget.

Efter tyve minutter bragte Lyngby sig foran, da Kevin Tshiembe dukkede op ved bageste stolpe og prikkede Rezan Corlus hjørnespark i nettet.

Bare fire minutter senere udlignede Sønderjyske efter godt kombinationsspil.

Marco Rojas spillede bande med Mart Lieder, inden han stak Christian Jakobsen fri til at sparke bolden fladt i mål.

Efter pausen blev kampen mere rodet, og holdene havde svært ved at komme frem til chancer.

Det krævede også en tilfældighed, før Christian Jakobsen kunne bringe Sønderjyske foran efter 65 minutters spil.

Et langt indkast blev ad flere omgange ikke sparket væk af Lyngby-forsvaret, og så faldt bolden ned for fødderne af Jakobsen, som sparkede den fladt ind.

Ti minutter senere udlignede Rezan Corlu på flot vis.

Efter en hjørnesparkskombination spillede han bolden mellem benene på en Sønderjyske-spiller, inden han sparkede bolden i mål fra en spids vinkel og sikrede Lyngby et point.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Også Ibrahim Sadiq ærgrede sig, men FC Nordsjællands største chance tilfaldt Mikkel Damsgaard.

FC Nordsjælland - Randers FC 3-0

1-0 Muhammed Kudus (57) 2-0 Mikkel Damsgaard (64) 3-0 Isaac Atanga (70)

FC Nordsjælland scorede tre flotte kasser, da klubben fredag aften slog Randers FC med 3-0 i 3F Superligaen.

Der var aldrig tvivl om, hvem der bestemte på den kølige novemberaften i Farum. FCN-spillerne var stærke med bolden, og gæsterne virkede til at være uden store ambitioner for deres spil.

Den stensikre 3-0-sejr betyder, at FCN kravler op på samme antal point som Randers, og fordi nordsjællænderne vandt med netop tre kasser, blev deres målscore én pind bedre end kronjydernes.

Derfor kravler FCN forbi Randers i tabellen og er nu på sjettepladsen, inden resten af 17. runde afvikles søndag og mandag.

Gæsterne fra Randers kom med en meget klar taktik, der gik ud på at stå langt tilbage, lade FCN have bolden og selv spille på kontraangreb og indlæg til den høje angriber Emil Riis.

Det gav ikke kronjyderne mange chancer. FC Nordsjælland fik derimod nogle gode muligheder før pausen.

Mikkel Damsgaard sendte efter otte minutter en helt fri chance på undersiden af overliggeren efter et fladt indlæg fra Ibrahim Sadiq, og Mikkel Rygaard tvang Randers-keeper Patrik Carlgren ud i fuld længde minuttet efter.

Da der var spillet 31 minutter, headede Damsgaard en helt fri chance lige på Carlgren, og efter 37 minutter sparkede Sadiq forbi mål efter gode FCN-kombinationer i Randers-feltet.

Kampbilledet fortsatte efter pausen. Randers søgte Emil Riis på de høje indlæg uden at få noget ud af det, og Mikkel Damsgaard kom til FCN-chancer.

Efter 53 minutter bankede Damsgaard bolden på Patrik Carlgren, som måtte give en ripost, der dog ikke førte til noget.

Fire minutter senere gik der endelig hul på bylden. FCN’s Mikkel Rygaard slog en bold ind i feltet, hvor Mohammed Kudus fikst tog den ned til sit venstreben og plaffede den over i den modsatte side af målet – Carlgren var som forstenet.

Randers gjorde ingen mine til at ændre på taktikken. FCN fortsatte med at have bolden, og efter 64 minutter fik Mikkel Damsgaard masser af tid og plads på kanten af feltet og drejede læderet op i hjørnet til 2-0.

Kampen blev endegyldigt lukket efter 71 minutter, da FCN drev gæk med randrusianerne i højresiden.

Mads Døhr Thychosen blev sendt dybt og lagde bolden ind foran mål, hvor netop indskiftede Isaac Atanga på kanten af offside kom løbende og prikkede den i kassen til det endelige resultat på 3-0.

Ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden