0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
John Sibley/Ritzau Scanpix
Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thomas Frank fravalgte dansk klub for at blive assistent i Brentford. Nu er han én sejr fra Premier League

Thomas Frank havde et tilbud fra en superligaklub, da han i 2016 tog til Brentford for at blive assistent.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På tirsdag kan fodboldtræneren Thomas Frank rykke op i Premier League sammen med Brentford FC. Det sker, når klubben møder lokalrivalen Fulham i playoff-finalen på Wembley.

Det var dog lige ved, at Thomas Frank aldrig var endt i klubben fra det vestlige London, som deler ejer med FC Midtjylland. Danskeren afslører, at han for fire år siden var i tvivl om, hvorvidt han skulle takke ja til Brentford, der dengang tilbød ham et job som assistent. Samtidig bød en superligaklub sig til med et job som cheftræner.

»Jeg var lidt i tvivl, for jeg ville helst være cheftræner, men jeg valgte at tage chancen i den her klub. Det gjorde jeg, fordi det var en fed klub med en god strategi og vision, en god ledelse og gode mennesker, og så havde jeg et håb om at blive cheftræner her på et tidspunkt«, siger Thomas Frank, der ikke vil fortælle, hvilken superligaklub der forsøgte at hente ham.

»Det har jeg ingen interesse i at nævne«, siger han.

Thomas Frank var før sit skifte til Brentford cheftræner i Brøndby. Her sagde han i marts 2016 op, efter at klubbens storaktionær og formand, Jan Bech Andersen, havde kritiseret Frank på et fanforum under pseudonymet 'Oscar'.

»Da jeg stoppede i Brøndby, tænkte jeg, at jeg skulle have et nyt cheftrænerjob, og jeg ville gerne til udlandet, hvis jeg kunne det. Det var min drøm og ambition, selv om jeg godt vidste, at det ikke var så nemt som dansker. Vi er jo ikke så mange, der har været eller er ude«, forklarer han.

Et halvt år efter afskeden med Brøndby gik turen til Brentford, hvor han begyndte som assistent under Dean Smith. I efteråret 2018 rejste Smith til Aston Villa, og Thomas Frank fik ansvaret.

Håber på lykkelig slutning

Selv om der undervejs har været kritik af den danske Brentford-træner, er det lykkedes ham at få holdet til at præstere og kæmpe sig til tops i The Championship. Det er sket med en lang række danske spillere på holdet. Den direkte oprykning glippede, men nu venter der en oprykningsfinale på Wembley på tirsdag mod Fulham.

»Vi glæder os helt vildt. Vi tager ikke til en finale, uden at vi vil vinde den, men vi ved, at det er fodbold, og alt kan ske. Bare at få lov til at stå i den er unikt, og forhåbentlig bliver det med en lykkelig afslutning på historien«, siger Thomas Frank.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden