Meget har ændret sig, siden Barcelona og Real Madrid mødtes i den 180. ligaudgave af El Clasico 1. marts. Umiddelbart efter lukkede Spanien i lighed med resten af det øvrige Europa ned som følge af den galopperende coronapandemi, og da bolden igen begyndte at rulle nogle måneder senere, var glansen gået af de to spanske storklubber.
Begge hold røg ud af Champions League inden de afgørende kampe, og i Barcelona udspillede der sig et drama omkring stjernespilleren Lionel Messi og hans fremtid i klubben.




























