I den evige opvejning mellem kvalitet og kvantitet har mængden nu for alvor vundet hos Uefa. For i år debuterer Conference League på det europæiske program, så det med Champions League og Europa League nu omfatter hele tre turneringer.
Det giver selvsagt flere klubber muligheden for at høre en officiel operahymne, inden de møder 11 spillere fra et andet land på grønsværen. Derfor er det heller ikke en overraskelse, at Danmark for første gang nogensinde havde fire hold med i baljerne til lodtrækningen i gruppespillene.




























