Pep Biel har sat et markant aftryk på FC Københavns spil i denne sæson, og det har andre også lagt mærke til.

Fodbold-kollegerne har stemt: Han er årets profil i Superligaen

Pep Biel har sat et markant aftryk på FC Københavns spil i denne sæson, og det har andre også lagt mærke til. På billedet har spanieren netop scoret på Brøndby stadion og jubler med Rasmus Falk og Viktor Claesson.   Foto: Jens Dresling
Pep Biel har sat et markant aftryk på FC Københavns spil i denne sæson, og det har andre også lagt mærke til. På billedet har spanieren netop scoret på Brøndby stadion og jubler med Rasmus Falk og Viktor Claesson. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Han var ikke nogen udpræget succes i den første periode, efter at han kom til FC København i 2019, men det har ændret sig.

Pep Biel har i denne sæson været en af de afgørende figurer i københavnernes mesterskabsjagt, og det bliver han nu hyldet for.

Den 25-årige spanier er således blevet kåret som årets profil i Superligaen, skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside torsdag.

»Jeg er virkelig glad for prisen. Jeg vil takke alle dem, der har stemt på mig. Jeg var lidt overrasket over at vinde prisen. Jeg er stolt over at vinde den«, siger Pep Biel.

Det er Pep Biels spillerkolleger i superligaklubberne, der har stemt på ham som årets profil. Hver fjerde stemme faldt på Pep Biel.

Snuppede prisen foran Helenius

Spanieren snuppede prisen for næsen af superligatopscorer Nicklas Helenius fra Silkeborg IF og Evander fra FC Midtjylland.

Pep Biel har i Superligaen spillet 31 kampe i denne sæson, og han har bidraget med 11 scoringer og 8 oplæg.

Han kom til FCK fra Zaragoza i 2019 og fik som sagt ikke den bedste start i den danske hovedstad.

Særligt den hårde fysik, der præger spillestilen i Superligaen, gjorde livet besværligt for Pep Biel.

»I begyndelsen var det lidt hårdt for mig, fordi jeg havde brug for at tilpasse mig den slags fodbold, men det har jeg gjort nu«.

»Jeg er ikke den højeste og stærkeste, men i fodbold kan du også være stærk med bolden og i dine bevægelser«, siger han.

Pep Biels kontrakt i FCK løber til sommeren 2024.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her