Det kan godt være, at der hersker nærmest kaos med hensyn til afviklingen af det enorme program i engelsk fodbold, men én ting er sikkert: Manchester Citys frontløber Erling Haaland scorer for sit hold på en måde, så det på sigt bør udløse pokaler. Han har nu scoret 11 gange i de første syv Premier League-kampe for City.
Lørdag kunne duellen Wolverhampton-Manchester City i modsætning til en række andre kampe i 8. runde gennemføres, og ikke uventet sluttede det med endnu en sejr, 3-0, til Pep Guardiolas mandskab, der er kommet godt fra land både i Premier League og i Champions League.


























