Rasmus Højlunds herlige hattrick har rejst spørgsmål om, hvorfor han ikke var med i Qatar, nu da de andre angribere leverede under niveau, skriver Søren Lissner i denne analyse.

Kritikken af Hjulmands udeladelse af Højlund i VM-truppen svarer til at kritisere andre for ikke at have købt Apple-aktier i 1990’erne uden selv at have nogen

    Anders Dreyer og Rasmus Højlund (th.) træner i Astana, Kasakhstan forud for søndagens kamp. Rasmus Højlund er gået fra ikke at lave mål i Atalanta til at være Danmarks klare førsteangriber. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Anders Dreyer og Rasmus Højlund (th.) træner i Astana, Kasakhstan forud for søndagens kamp. Rasmus Højlund er gået fra ikke at lave mål i Atalanta til at være Danmarks klare førsteangriber. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Tingene går ufattelig hurtigt i fodbold. Hastigheden gør, at det er så svært at spå om fremtiden og så nemt at kloge sig på fortiden. For 14 måneder siden blev Rasmus Højlund af FCK-ledelsen fravalgt til fordel for Nicolai Jørgensen, Khouma Babacar og Mamoudou Karamoko. FC København fik omkring 20 mio. kr. af Sturm Graz for en teenager, som havde spillet 19 kampe i Superligaen uden at score. Det lignede et godt salg. Jeg ved, at jeg tænkte sådan.

Torsdag aften fremstod FCK-ledelsens træk mere tragikomisk end nogensinde. Rasmus Højlund blev med de tre scoringer både landsholdets nye førsteangriber og udråbt til den nye Preben Elkjær. Han er vurderet til 262,5 mio. kr. ifølge Transfermarkt, har status af at være en af Europas mest spændende unge angribere og spiller næppe for Atalanta efter sommerferien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her