Politiets brug af knipler mod fodboldfans oven på sidste søndags superligakamp mellem FC København og Brøndby i Parken bliver nu undersøgt, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), og dermed kan de voldsomme sammenstød få et efterspil for nogle af de involverede betjente.
I en mail til Politiken skriver specialkonsulent Anne Skov Anhøj fra DUP, at »vi har modtaget en række klager i relation til fodboldkampen mellem Brøndby og FCK i søndags, som vi nu er ved at påbegynde behandlingen af«.




























