I den kommende tid skal landstræner Kasper Hjulmand mødes med DBU-fodbolddirektør Peter Møller for at evaluere fodboldåret 2023. Facit blev, hvad alle forventede. Danmark sluttede som puljevinder og kvalificerede sig til næste års EM-slutrunde. Men 2023 vil blive husket som en utilfredsstillende succes:
3-2-nederlag til Kasakhstan, den smalle 2-1-sejr over San Marino og 2-0-nederlaget til Nordirland forvandlede Kasper Hjulmand, Simon Kjær, Kasper Schmeichel og Christian Eriksen fra folkehelte til nogle, hvis berettigelse på landsholdet bliver betvivlet på et niveau, der ikke er set før.




























