Bendtners kollektiv vil knække Messi

gearskifte. Nicklas Bendtner (tv), og Francesc Fabregas (th), måtte sunde sig et øjeblik, efter at Arsenal spillede 1-1 mod Birmingham i lørdags. Kampen var ikke den bedste optakt til aftenens Champions League-kamp. Foto: Simon Dawson/AP
gearskifte. Nicklas Bendtner (tv), og Francesc Fabregas (th), måtte sunde sig et øjeblik, efter at Arsenal spillede 1-1 mod Birmingham i lørdags. Kampen var ikke den bedste optakt til aftenens Champions League-kamp. Foto: Simon Dawson/AP
Lyt til artiklen

Det siges om FC Barcelonas 39-årige træner, Josep Guardiola, at han efter 20 måneder i spidsen for den catalanske storklub er kommet til at se fem år ældre ud. Da han i januar efter lang betænkningstid forlængede sin kontrakt med klubben, lød den nye aftale kun på en enkelt sæson, for, som han sagde ved den lejlighed: »Barcelona er en klub, hvor man skal gøre sig fortjent til at være. Ingen træner kan leve på fortidens bedrifter. Inden jeg forlængede, ville jeg se, om jeg havde opbakning fra spillerne og ledelsen«. En tordnende succes Sådan taler normalt en træner, der er i tvivl, om han har fundet den rigtige arbejdsplads. En træner, der har gået og luret på, om omgivelserne mon ville give ham en chance til, eller om han hellere skulle stikke af, inden han bliver sparket ud.

LÆS OGSÅ Barcelona kan vinde uden Messis mål

Men Guardiola har været en tordnende succes fra det øjeblik, han første gang dirigerede sin bordeaux- og blå-stribede flok af spillere med fødderne skruet rigtigt på.

Hvis den populære træner er i tvivl, om han er manden, der skal føre FC Barcelona videre, er det, fordi han selv har ført klubben op på et niveau, hvor det forekommer umuligt at blive hængende. Indersidelektioner for småknægte Når man i sit første år som træner vinder mesterskabet, pokalturneringen, Champions League, den europæiske Super Cup og VM for klubhold, og gør det ved at spille fodbold så flydende, så effektivt og så simpelt, at det får fodboldspillere over hele verden til at ærgre sig over, at de ikke havde været mere koncentrerede, da de øvede indersideafleveringer som knægte, så har man noget at leve op til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her