Efter at være blevet verbalt overfaldet på pressemødet efter FCK's Champions League-triumf mod Rosenborg, giver B.T.'s fodboldredaktør, Morten Crone Sejersbøl, Ståle Solbakken al den anerkendelse, FCK-træneren har savnet.
LÆS ARTIKEL Solbakken langer ud efter pressen - især B.T.
Indsatsen i 1-0-sejren over Rosenborg får en enig dansk fodboldpresse til at hylde FC Københavns kvalifikation til mesterturneringens gruppespil.
LÆS ARTIKEL
Super-FCK brager ind i det fine selskab»Jeg husker ikke at have det et dansk hold spille mere underholdende, udfordrende, opfindsomt mod en kvalificeret europæisk modstander, end FC København gjorde i 1. halvleg onsdag aften. Jeg kunne ikke andet end at give en norsk kollega ret, da han i pausen sagde De pisser jo på oss«, skriver Morten Crone Sejersbøl i sin blog på sporten.dk.
Det var forrygende fodbold
Også i Politiken er fodboldredaktør Søren Olsen imponeret.
»Meget hurtigt blev gæsterne gjort møre, så det norske mesterhold efterhånden lignede en groggy, forvirret bokser på vej til at blive knockoutet og talt ud. FCK skabte i de første 45 minutter nok chancer til at vinde to kampe. Det var forrygende fodbold, FCK serverede for de begejstrede tilskuere«, skriver Søren Olsen, der i 1976 selv spillede med i Europa Cuppen for mesterhold for Køge.
Rosenborg var kegler i en FCK-flippermaskine
I Ekstra Bladet kalder sportsredaktør Allan OIsen FCK's indsats for »ægte Champions League-klasse«.
»Hvis FCK kan holde niveauet fra første halvleg, så venter der flere kæmpeoplevelser når FCK byder Europas storhold op til dans. Det var ganske enkelt møghamrende flot fodbold. Kombinationerne flød med en lækkerhedsfaktor, der sjældent ses på hjemlig grund, kantspillet – specielt i venstre side med en ustyrlig Jesper Grønkjær – kørte fornemt og modstanderen blev presset højt oppe. Rosenborg var kegler i en FCK-flippermaskine, hvor kuglen blev flyttet med lynets hast«, skriver Alla Olsen.
fortsæt med at læse




























