Selv om Danmark for første gang siden 2008 har en klub med i Champions League betyder det ikke nødvendigvis en masse flere danske spillere i den prestigefyldte klubturnering.
Da FC København vandt den afgørende kamp mod Rosenborg var det onsdag aften med blot tre danske spillere (William Kvist, Jesper Grønkjær og Martin Vingaard) i startopstillingen samt to indskiftede danskere (Hjalte Nørregaard og Mathias 'Zanka' Jørgensen) i aktion, og ude i Europa er det særdeles beskedent, hvor mange klubber med danskere i staben, der sidder med i auditoriet, når der senere i dag trækkes lod til gruppespillet.




























