Verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi, er klar til et hurtigt comeback for FC Barcelona.
Argentineren måtte for otte dage siden bæres fra banen under en kamp mod Atletico Madrid, men er tilsyneladende kommet sig hurtigt. Messi er således med i den trup på 19 mand, som Barcelona-træner Pep Guardiola har udtaget til onsdagens Champions League-kamp i Rusland mod Rubin Kazan.




























