FC Købnehavn-træner Ståle Solbakken har valgt sine 11 mænd til Champions League-kampen i Athen mod Panathinaikos.
I målet starter Johan Wiland, mens bagkæden udgøres af Zdenek Pospech, Matias 'Zanka' Jørgensen, Mikael Antonsson og Oscar Wendt. På midtbanen er de centrale kræfter, William Kvist og Claudemir, flankeret af Martin Vingaard og Christian Bolanos, mens Jesper Grønkjæer er at finde i en rolle som hængende offensivkraft lige bag den enlige frontløner Dame N'Doye.




























