Der er mulighed for, at Anders Lindegaard kan spille Champions League-fodbold for Manchester United. Den engelske Premier League-klub har registreret danskeren til forårets kampe.
United har ligeledes indlemmet førstekeeperen Edwin van der Sar og reserven Tomasz Kuszczak i truppen, så klubben råder over hele tre målmænd. I den seneste ligakamp var det Lindegaard, som sad på bænken som gardering for van der Sar.




























