Chelseas manager Carlo Ancelotti insisterer på, at Champions League-opgøret mod FC København bliver vendepunktet for det pressede mesterhold.
Og samtidig ligner det også sidste chance for den italienske manager, der i weekenden måtte se sit hold slået ud af FA Cuppen på hjemmebane.
LÆS OGSÅ Chelsea knockoutet i vildt pokaldrama
Flere engelske medier har allerede fyret Carlo Ancelotti, som nu får svært ved at fremvise store titler og trofæer ved slutningen af sæsonen.
Flugtrute til Rom
Og Daily Mail skriver, at Roma står klar med et tilbud og en 'flugtrute' til den italienske træner, efter Claudio Ranieri søndag tog sin afsked oven på det ydmygende nederlag til Genoa.
»Chelsea bliver ikke slået ud af FC København. Det er et godt tidspunkt for os at skulle spille tirsdag efter et skuffende nederlag«, siger Carlo Ancelotti ifølge Daily Mail.
To spillere spiller godt
Flere af Chelsea-spillerne virkede dog trods en overvægt i spillet mod Everton lettere uinspirerede i FA-opgøret.
Og den 51-årige træner indrømmer da også, at kun to spillere udover målmand Petr Cech kan være deres indsats bekendt i øjeblikket.
LÆS OGSÅ Chelsea tager bagudgangen til hotellet
»I øjeblikket spiller Ivanovic godt og stabilt. Og John Terry. Men der er en del, som ikke er 100 procent klar. Vi har mistet selvtilliden i spillet, og den kan være svært at løfte«, siger Carlo Ancelotti ifølge avisen.
fortsæt med at læse




























