Stamford Bridge ligner sig selv, konstaterede Jesper Grønkjær, da han i aftes for første gang siden maj 2004 var tilbage på det stadion midt i London, hvor han havde hjemmebane som Chelseaspiller og i aften optræder som FCK’er i ottendedelsfinale-returopgøret mod Chelsea i Champions League.
»Jeg har længe glædet mig til denne tur ned ad memory lane«, sagde den 33-årige ekslandsholdspiller inden den afsluttende træning og kiggede rundt på tribunerne og omgivelserne.




























